NOBODY BEATS THE BEATS

Scene:
Annis Blå Café/Den Blå Planet
 
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2005
 
Spilletidspunkt:
22.00 - 23.15
 
“... so damn soulful it is likely to make grown men cry”, skrev det engelske Straight No Chaser Magasine om danske Nobody Beats The Beats. Anført af produceren Sonny B (alias DJ Typhoon) har dette unikke hip hop kollektiv efterhånden skabt sig deres helt egen niche på den danske scene. Det er efterhånden blevet til tre albums under navnet “Nobody Beats The Beats” (2002), “The Second Coming” (2003) og senest sidste års svært roste “Drops From Above”, hvor bl.a. Guru, Black Thought, Little Brother og Brand Nubian var blandt gæsterne. Det seneste album var nomineret til en Danish Music Award og er pt. på vej til udgivelse i bl.a. Japan, Tyskland og Italien. Nobody Beats The Beat live er en aldeles unik oplevelse. Der kan være 10-20 mand på scenen undervejs i koncerten – med bund i et funky orkester og skiftende top DJs og med en lang række inden- og udenlandske gæster bag mikrofonerne, såvel store stjerner som helt nye talenter. Og blandingen er præcis, som de skrev i spillestedets Trains program, “En funky lækkerbisken”.
 

www.nobodybeatsthebeats.com

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK