| |
KILLER QUEEN
Scene:
RytmeHans
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2005
Spilletidspunkt:
12.15 - 13.15
Originalerne selv er gået på tur igen med ny forsanger, men spørgsmålet er, om de kan leve op til det kraftige output fra disse danske cover-veteraner, der spiller Queens på alle måder ekstravagante repertoire, som havde de selv været med til at skrive sangene. Killer Queen optrådte første gang i hjembyen Odense i 1994 og fik deres “gennembrud” ved herværende festivals Kopistival (“En tyvagtig torsdag”) tilbage i 1996. Et andet højdepunkt var gruppens memorial-koncert i 2001 – ved 10 års dagen for Freddie Mercurys død. Siden er det blevet til massevis af koncerter – både på de store spillesteder og kulturhuse overalt i DK og på de fleste danske festivaler. Killer Queen har holdt live-pause det meste af 2004 og tiden er bl.a. blevet brugt på at indstudere en række af de Queen-sange, bandet ikke før har prøvet kræfter med. Killer Queen er: Jørn Jeppesen (sang, guitar og piano), Jon Kjærran (guitar, piano og kor), Mikkel Grue (guitar og kor), Brian Faber (bas) og Søren Lethan (trommer). Vi siger bare: Bizmillah!
|
|
|