KLASSENS TYKKE DRENG

Scene:
Annis Blå Café/Den Blå Planet
 
Spilledag:
Torsdag - d. 11-08-2005
 
Spilletidspunkt:
12.00 - 13.00
 
Det handler om croon og comedy, når de herrer Lars Herlow og Morten Brix griber mikrofon og guitar og går ombord i alt fra Elvis til Melodi Grand Prix, men ikke nødvendigvis gør det på samme måde som originalerne. Det er nok musikalsk, men det er mindst lige så sjovt! Klassens Tykke Dreng opstod tilbage i 1998 og har siden gjort sig på scenerne landet over med adskillige optrædener på tv-kanalerne, bl.a. på DR2, der tilbage i 2000 sendte hele seks specielle shows med drengen(e). Og virker de to lidt bekendte og opfordrer til en ”hvor-er-det-nu-jeg-har-set-ham-før” granskning af den indre hard-disc, så iler vi da gerne videre med svaret: Morten Brix har du sikkert set med blokfløjte og andre udfald i kultforetagendet Roben & Knud, mens Lars Herlow i en periode bestyrede Lykkehjulet på TV 2. Her er de som sig selv, der spiller en hel masse af andres musik – men gør det på deres helt egen og ganske underfundige måde.
 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK