CARSTEN ISLINGTON

Scene:
Annis Blå Café/Den Blå Planet
 
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2005
 
Spilletidspunkt:
13.30 - 14.15
 
“Ikke alene er Islington en fremragende fortæller, men også en mand med en hel del i livets bagage, uanset hvor meget der i ægte hustlerstil bliver smurt på – alt for den gode historie”. Denne meget præcise karakteristik af dette programpunkts hovedperson stod i sin tid at læse i det nu hedengangne dagblad Aktuelt. Carsten Islington er en historiefortæller, som har pustet voldsomt liv i den gamle tradition og har gjort den til noget nær en kunstform. Med en fortid som borebisse, dørmand på københavnske værtshuse, rod og rodløs på Vesterbro fortæller Carsten Islington om sine eventyrlige oplevelser. Mange har allerede stiftet bekendtskab med denne fortæller via DR2s fremragende serie “Fra Vesterbro til verdens ende”, der i 24 forunderlige afsnit gav et indblik i Verden ifølge Islington – og andre har måske mødt ham via foretagendet “Besttellers”, der er en sammenslutning af ligesindede fortællere med den gode historie tilfælles. Men Carsten Islington er nu bedre end de fleste – og trænger man til at dulme et halvtungt festivalhovede med en skæv krønike eller tre, så er det her det foregår...
 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK