MEK PEK OG HABBASUTTERNE

Scene:
Blusen
 
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2005
 
Spilletidspunkt:
14.30
 
Musikeren, sangeren, entertaineren, skuespilleren og TV-Værten Mek Falk...
NEJ! Lad os nu bare kalde en spade for en spade ... ÅH ABE-KONGEN: MEK PEK kommer nu (laaaannngggt om længe) til Skanderborg Festival igen.
Med mere end 100 børneshows og -koncerter om året samt medvirken på et utal af børneudgivelser det sidste årti, har Mek Pek slået sit navn fast som børnenes favorit nr. 1 – Mek Pek er manden de kender langt bedre end Ole Lukøje, og i hvert fald synes er en hel del sjovere.
Bevares – der er da kommet nye musikalske "børnestjerner" på de helt unges ønskesedler de seneste par år, og enkelte af disse nye stjerner gør det endda rigtig godt. Så det er således ikke helt uden "rysten i buksen", at Mek nu prøver kræfter med de for tiden så populære nye unge kræfter i musikken.
Måske fordi Mek trodser al snak om generationskløft og stadig forstår at tale i børnehøjde. Selvom Mek på dåbsattesten burde være trådt ind i de voksnes rækker er det ikke tilfældet i virkeligheden. Mek er stadig klassens frække dreng, altid fuld af sjov og ballade og garant for top-tunet underholdning.
Mek er i storform! Og med hjælpende hænder fra alle sider, slår han virkelig fast med rustne søm, at det er ham, der er bestyrer i denne musikalske slikbutik, og at han i øvrigt deler velsmagende musikalske bolcher ud til børnene med rund hånd!
HabbaSutterne består af fire af Meks tro følgesvende: Piccoloen Mika Vandborg, Beduinen Allan Nagel, Dr. Morten Buchholtz og selvfølgelig "Da Mexican" Jens Daugaard – alle fire tanket godt op til fest på masser af grøn saftevand.

 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK