MORCHEEBA

Scene:
Bøgescenerne
 
Spilledag:
Fredag - d. 10-08-2001
 
Spilletidspunkt:
19.30 - 20.45
 
Med sangerinden Skye´s på én og samme gang sødme- og smertefuld vokal og brødrene Paul og Ross Godfreys melankolske musik, gjorde i Morcheeba deres entré i moderne engelsk pop, tilbage i 1995. Den første single hed ”Trigger Hippie” – og både den og det efterfølgende debutalbum, ”Who Can You Trust” (´96), viste Morcheeba som et nyt navn i den sært hypnotiske, dovent slentrende, regnvejrsagtige og hyper-melankolske stilart, man havde døbt Trip Hop. Og som hos alle andre udøvere af genren, en stilbetegnelse Morcheeba tog afstand fra, hver gang de havde muligheden. Det forhindrede ikke et stadigt større publikum i at forelske sig i gruppen – der også nåede langt ud over hjemlandets grænser og bl.a. fik en stor fan i David Byrne fra det hedengangne Talking Heads. Men at der var meget mere i Morcheeba, hørte man allerede på den anden langspiller – ”Big Calm” fra ´98 – hvor gruppens sans for at skrive langtidsholdbare popsange blev tydelig. ”Big Calm” endte med at sælge mere end en million eksemplarer – og fik bl.a. prædikatet ”Album Of The Year” i flere musiktidsskrifter. Gruppens medrivende koncerter gjorde dem til et af hovednavnene på flere af de store engelske musikfestivaler – og sikrede også Morcheeba et støt stigende internationalt publikum. Anført af singlen ”Rome Wasn´t Build In A Day” (der også var et pænt hit i Danmark), udgav gruppen så i 2000 deres tredje album, ”Fragments Of Freedom”. Det var Morcheeba fra den mest lyse side – med en underspillet og soulfyldt popmusik, der var som skabt til Skye´s drømmende og bløde vokal. Væk var den blå melankoli fra debut´en – for, som Paul Russ sagde ved udgivelsen af ”Fragments Of Freedom”: Vi indså at al den fordrukne selvmedlidenhed ikke var ærlig for os. Vi har altid elsket musik der bare får dig til at ha det rart. Og det er hvad dette album handler om.” Så snyd ikke dig selv for en oplevelse af elegant og stilfuld popmusik, af den slags det både er godt at kramme kæresten og danse til.
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK