Le Freak

Scene:
RytmeHans
 
Spilledag:
Torsdag - d. 10-08-2000
 
Spilletidspunkt:
17.00 - 18.15
 
Så er det frem med plateaustøvlerne og de lange flipper – spejlkuglen roterer, lysene blinker i mange farver og århusianske LE FREAK er på banen med deres glimmer- og glamourfyldte sceneshow, hvor de største disko-hits fra 70erne og 80erne danner fundamentet for en fodflyttende koncert. Godtnok er dansegulvet her af græs og et stykke fra det New York hvor John Travolta havde sin ultra-smitsomme lørdag-nats-feber - men reglerne er de samme og det er dig der er stjernen. Lad hofterne rotere og må de bedste trin vinde, når Rytmehans´ Dansefestival 2K her åbnes med bravour af Le Freak. Vi taler om et orkester der simpelthen har specialiseret sig i at sprede stemning og glæde med sange som FUNKY TOWN, STAYIN´ ALIVE, I WILL SURVIVE, DISCO INFERNO, YMCA og hvad de ellers hed, da kunstnere som Bee Gees, Gloria Gaynor og Village People startede festen der aldrig helt er sluttet. På scenen denne aften: Kirstine Dollerup (vokal), Bjarne Langhoff (vokal og keyboards), Henriette Krogh (trommer), Troels Andersen (keyboards og vokal), Holger Andersen (guitar) og Ejnar Dam (bas).
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK