PALE

Scene:
Ram Jam
 
Spilledag:
Onsdag - d. 08-08-2001
 
Spilletidspunkt:
Aften
 
For andet år i træk spiller Pale på Ram Jam!
Pale startede karrieren i Skanderborg med øvelokale i den lokale musikforening. Siden rykkede de basen til Århus for at larme lidt i storbyens finkulturelle miljø. Her fik de hurtigt succes, og fik bl.a. en henvendelse fra et tysk pladeselskab. Pale tog til Tyskland, men bekendtskabet blev ikke til mere end en kraftig flirt.
Pale spiller rockmusik inspireret af tidens store rockgrupper, men udtrykket er deres eget. I lydbilledet med Hammondorgel, spinkel (og fed) guitar og en rusten stemme fornemmes også, at bandet er inspireret af de gamle rødder fra 50’ og 60’erne.
Når Pale spiller ”live”, mærker man, at det er lysten der driver værket. De spiller med energi, de spiller med dynamik. De spiller hårdt, de spiller blødt og med en nerve, der er festivalen værdig.
Pale har spillet mange forskellige steder, store som små; På caféer, i klubber, på festivaler m.m. Bandet har optrådt på TV-Danmark og spilles stadig på The Voice.
Pale har netop lavet EP’en ”A million miles from home”, som kan rekvireres ved henvendelse på booking telefonen eller ved at klikke ind på bandets hjemmeside.
Endvidere er Pale at finde på live-cd’en ”Morgendagens Stjerner” udgivet af ”Svanen Records”, som bl.a. Aske Jacoby har været med til at producere.
Pale er:
Lars Flensborg - Sang,
Janus Hentze - Guitar,
Thomas Skipper Ulstrup - Bas,
Jacob Tjørnholm - Hammondorgel,
Martin Mølgaard - Trommer / Kor.
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK