Århus Symfoniorkester

Scene:
Bøgescenerne
 
Spilledag:
Søndag - d. 13-08-2000
 
Spilletidspunkt:
10.30 - 11.40
 
Og når det så er blevet søndag og du igennem flere dage, har fyldt krop og sjæl med allehånde oplevelser og andre indtagelser – og måske er i knapt så fin form som da du kom, da trænger du netop til festivalens største orkester og det der bruger mindst elektricitet for at komme ud med budskabet. Du trænger til Århus Symfoniorkester – der heldigvis står klar til ikke bare at fylde scenen ud med musikere, men også til at fylde dit sind med de smukkeste toner. Du trænger til de allermest klassiske klassikere – og vil få dem fornemt serveret, når skotskfødte David Riddell træder op foran de ypperlige musikere og fører dem igennem årets symfoniske perler. Rossinis ouverture til ”Wilhelm Tell” indleder koncerten – og følges op af amerikaneren Couplands ”Four Dance Episodes From Rodeo” (måske en slags country-klassisk?). Dernæst står der Dvorák på programmet, nærmere bestemt to af de smukke slaviske danse – og endelig slutter dagen i den store finske komponist Sibelius´ tegn, når Århus Symfoniorkester rammer finalen med bravour, i tonedigtet ”Finlandia”.
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK