The Blue Van

Scene:
Bøgescenerne
 
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2011
 
Spilletidspunkt:
15.45
 
”Autenticitet har altid været et varemærke for The Blue Van, men gruppen har dog endelig valgt at forlade tressernes garagerock for at køre den blå vogn ind på halvfjerdsernes glitrede glam-scene. Ligesom svenske The Ark engang forelskede sig i og legede med denne genre, går The Blue Van ubekymret til historien med falsetsang, hvin, økonomiske guitarer og fuldfede omkvæd i effektive popsange som titelnummeret eller ’Run To The Sun’.” Politiken var ude med fire stjerner og mente at The Blue Van havde begået deres hidtil bedste album med ”Love Shot”, der kom på gaden sidste år. Singleforløberen ”Love Shot” var endnu et målsøgende missil af en popsang og gav bandet deres anden Ugens Uundgåelige på P3 – og i det hele taget var The Blue Van næsten naturstridigt veloplagte, både på albummet og i levende live. The Blue Van udsendte debutalbummet ”The Art Of Rolling” i starten af 2005 og det amerikanske magasin Rollling Stone gav dengang Brønderslevbandet følgende ord med på vejen: ”The word from this bird: Get in the Van”. Og var der nogen, der fulgte opfordringen, så var det ikke mindst bandet selv – der siden utrætteligt har cruiset op og ned af lande- og motorveje i både USA, Europa og hjemme i Danmark. I 2007 kom det andet album ”Dear Independence” og i 2008 kom den tredje langspiller fra The Blue Van med titlen ”Man Up”. Herfra valgte P3 supersinglen ”Silly Boy” til Ugens Uundgåelige og nominerede senere The Blue Van til en af deres guldpriser.

Har du ikke allerede set The Blue Van live, så er chancen der nu – og den charmerende kvartet skal nok leve op til følgende fine ord fra en liveanmeldelse i Gaffa, september 2010: ”Aftenens koncert var en af de rock 'n'-roll oplevelser, man helst ikke ville være foruden. Der var musikalske såvel som performancemæssige højdepunkter ad libitum.”

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK