Carpark North

Scene:
RytmeHans
 
Spilledag:
Lørdag - d. 13-08-2011
 
Spilletidspunkt:
23.30
 
“One of this year’s best releases! Their international breakthrough is long overdue.” Sådan lød konklusionen på websiten Reflection of Darkness meget positive anmeldelse af “Lost”, det første internationale udspil fra Carpark North. Albummet kom sidste efterår – og er første udgivelse under den internationale kontrakt med Sony Sverige, der for alvor skal bringe Carpark North udover hjemlandets grænser.

Den danske trio har i forbindelse med albummet givet en lang række koncerter i udlandet, inklusive en længere tur rundt i Europa som support for den populære amerikanske gruppe 30 Seconds To Mars.

Herhjemme markerede Carpark North sig sidste år med det guldsælgende album "Best Days – Greatest & Live", der udover gruppens største hits også rummede endnu en markant single i ”Burn It”.

Carpark North blev dannet i 1999. Fra starten leveringsdygtige i en særdeles effektiv rock tilsat massevis af elektronik.Med demoalbummet ”Carstereo” (2000) fik Carpark North masser af opmærksomhed og herfra var tracket ”There´s A Place” i 2001 deres første sang i rotation på P3. I 2003 kom debutalbummet ”Carpark North”, der gik direkte ind på førstepladsen af salgslisten. Numre som ”Transparent And Glasslike” og ”40 Days” strømmede fra radioen – og koncerterne var udsolgte hvor bandet end kom frem.

I 2005 kom ”All Things To All People”, med nye potentielle Carpark-klassikere som ”Human” og ”Best Days” (den tredje mest spillede sang på P3 i 2003!) – og i 2008 kom så ”Grateful”, der rummede hits som ”Shall We Be Grateful” og ”Save Me From Myself”.

Carpark North består stadig af de samme tre musikere, der i sin tid dannede bandet: Lau Højen (guitar og vokal), Søren Balsner (vokal og bas) og Morten Thorhauge (trommer).

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK