| |
Mamas Blues Joint
Scene:
Blusen
Spilledag:
Torsdag - d. 11-08-2011
Spilletidspunkt:
20.45
Jointen her er fyldt med første klasses musikere med årelang erfaring - både indenfor blues og anden god musik. I Mama´s Blues Joint handler det om den skønne kombination af soul og blues, som bandet foreløbig har spredt siden 2002, både ved en lang række koncerter i ind- og udland og på de to albums det er blevet til undervejs: ”Mama´s Blues Joint” (2005) og ”Blues In Many Colors” (2009).
At det er musik der har appel også udenfor Danmark, kunne man læse i det førende engelske magasin Blues Matters, der i deres anmeldelse af ”Blues In Many Colors” bl.a. skrev: ”With a band as good as this, I am surprised that we haven’t heard more of them.” Bandets sangerinde Lene Strøyer modtog i 2010 prisen som Årets Danske Blues Navn med begrundelsen: ”…du formidler bluesmusikkens mange farver med talent, elegance og sjæl. Du skriver og synger dine sange med respekt for musikkens rødder, men også med smag for det nye, og med dine seneste CD udgivelser har du markeret dig som en af landets væsentligste soul og blues sangerinder.” Udover Lene Strøyer finder man følgende fine musikere, hvis man træder indenfor: Lasse Storgaard (tangenter), Lars Fabiansen (guitar), André Sørensen (bas), Klaus Menzer (trommer), Nis Toxværd (sax) og Hendrik Jørgensen (trompet).
|
|
|