My Evil Twin

Scene:
P3-Teltet
 
Spilledag:
Torsdag - d. 11-08-2011
 
Spilletidspunkt:
13.15
 
”Gedigen, drømmende indiepop med fine sange og stærke musikerpræstationer”. Udover rosende ord, lagde Gaffa også 4 stjerner til My Evil Twin ovenpå den koncert på sidste års Smukkeste Festival, der sikrede indie-kvartetten sejren i Starfighters 2010.

My Evil Twin er først og fremmest sangerinde og sangskriver Cecilie Enevold Nielsens projekt. Når byen sover laver hun sine sange – og en af disse natte-demoer, til sangen ”It´s Coming Back To You”, kunne tilbage i 2008 indtage førstepladsen på Det Elektriske Barometer. I 2009 blev Cecilie/My Evil Twin udtaget til KarriereKanonen og efterfølgende fik hun pladekontrakt. I marts 2010 udkom debutalbummet ”The Slow Escape”, lavet i samarbejde med produceren Lasse Lyngbo (Diefenbach, White Pony). Live er Cecilie Enevold Nielsen i front med vokal og guitar - og på scenen har hun allieret sig med Mikkel Gomard (keyboards), Marie Louise von Bülow (bas) og Ebbe Frej (trommer). Et nyt album er så småt på vej fra My Evil Twin og måske Cecilie og co. her løfter sløret for noget af den nye musik?

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK