| |
Turboweekend
Scene:
P3-Teltet
Spilledag:
Søndag - d. 14-08-2011
Spilletidspunkt:
21.15
"Der er mange talenter og lovende navne, men kun de færreste formår gennem stålsat flid, vilje og nødvendighed at skabe en ægte forbindelse til et dedikeret publikum. Og sådan et band er Turboweekend." Uddrag af begrundelsen, da P3 i januar overrakte Turboweekend prisen for at have leveret ”P3 Gennembruddet”.
Turboweekend debuterede i 2007 med albummet ”Night Shift”, der sikrede dem nomineringer som Årets Nye Danske Navn ved P3 Guld og Zulu Awards og en Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ”Into You”. I 2009 kom det andet album ”Ghost Of A Chance”, hvorfra stærke sange som ”Something Or Nothing”, ”After Hours” og ”Trouble Is” (der også blev et gedigent hit i Tiestos remix) har fungeret som markante visitkort for bandet. Det er siden udgivelsen blevet til koncerter i både UK, USA, Tyskland, Sverige, Norge og Østrig – og overalt tager man godt imod Turboweekends inciterende musik i slægt med navne som Joy Division, New Order, Devo og Daft Punk. ”De fire drenge har både individuelt og som gruppe en forbandet imponerende evne til ikke bare at give alt, hvad de har, men samtidig udvise et charmerende, energisk, smittende overskud, der ikke kan andet end at forplante sig til publikum.” Citatet stammer fra Gaffa´s anmeldelse af Turboweekends turné-start i april - og det tyder jo på, at bandet stadig har masser at byde på her i 2011.
Turboweekend er: Martin Petersen (trommer), Silas Bjerregaard (sang og synth) og Morten Køie (bas).
|
|
|