| |
The Rumour Said Fire
Scene:
RytmeHans
Spilledag:
Torsdag - d. 11-08-2011
Spilletidspunkt:
14.15
”Med udgivelsen af »The Arrogant« er det ikke længere et rygte men pure fakta: der er ild, og dansk musik er blevet beriget med intet mindre end et fantastisk orkester.” Der var 5 stjerner fra Berlingske Tidende til The Rumour Said Fire for ”The Arrogant”, der sandsynligvis var det bedst anmeldte danske debutalbum i 2010. Her indfriede The Rumour Said Fire alle de store løfter de gav med gennembrudshittet ”The Balcony” og 2009- minialbummet ”The Life And Death Of A Male Body”. Allerede dengang var Berlingske Tidende ude med 5 stjerner og kalde det første udspil fra The Rumour Said Fire for ”Et stilfærdigt brag”. En karakteristik, der passer perfekt til The Rumour Said Fires ofte underspillede storhed. I januar 2010 blev den københavnske kvartet tildelt P3s Guld i kategorien ”Talentet” – og samme station havde i månedsvis gruppens single ”The Balcony” i kraftig rotation. En sang, der med sin rislende melankoli og sine fremragende vokalharmonier, var den perfekte introduktion til The Rumour Said Fire, der her debuterede med en sjældent helstøbt sang, der lød af alt andet end begyndelse. Musikken ”klinger af både Simon & Garfunkel og Fleet Foxes”, som de skrev på P3´s hjemmeside, da de i september sidste år introducerede ”Sentimentally Falling” som Ugens uundgåelige og endnu et hit for bandet. Sidenhen har singlen ”The Passion” roteret flittigt både på P3 og Youtube, som endnu et bevis på The Rumour Said Fires evner for at levere de smukt melankolske og himmelstræbende sange, der fylder ”The Arrogant”.
The Rumour Said Fire blev dannet i 2008 af forsanger, sanger og guitarist Jesper Lidang – og består ud over ham af trommeslageren Christian Rindorf, guitaristen Søren Lilholt og bassisten Kasper Nissen. Tilsammen – og ifølge Berlingske Tidendes anmeldelse af gruppens minalbum – et band, der på ”blot 27 minutter spillede sig ind blandt dansk rocks mest løfterige navne.”
|
|
|