Melvin Taylor

Scene:
Blusen
 
Spilledag:
Lørdag - d. 13-08-2011
 
Spilletidspunkt:
23.30
 
“One of the most exhilarating blues guitarists to
emerge in the past decade (…) more a blues
innovator than a purist, mixing jazz chords and
rock influences into his tapestry of electric blues.”
Beskrivelsen stammer fra det store amerikanske
musikblad Rolling Stone Magazine, og giver lidt af
forklaringen på hvorfor en koncert med den
amerikanske mesterguitarist Melvin Taylor, gennem
flere år har været et af de hedeste ønsker fra mange
af festivalens blues-fans.

Et andet godt citat der kan fyre op under
forventningerne, er hentet fra Living Blues Magazine
der om denne excellente musiker skriver: ”Taylor´s
arsenal consists of blinding speed, a feverish wah-
wah pedal, a range of tones that leaps from groans
to squeals, and notes bent so dramatically that his
guitar sounds like it’s retching. Taylor succeeds
because he’s a virtuoso who pushes the limits of
his own skills.”

Melvin Taylor er født i 1959 og flyttede som tre-
årig til det Chicago, der er vuggen for hans udgave
af the blues. Han lærte sig tidligt at spille guitar -
ikke mindst inspireret af plader med favoritter som
B.B. King, Albert King og Jimi Hendrix. Efter nogle år
med bandet The Transistors, kom han i 80’erne
med på en Europa-turné som guitarist i (den nyligt
afdøde Delta Blues legende) Pinetop Perkins’ band.
Melvin Taylor gjorde undervejs så stort indtryk på
publikum, at han efterfølgende kunne vende tilbage
som solist. Han har bl.a. været support for navne
som B.B. King, Buddy Guy, Santana, George Benson
og Canned Heat – og blandt hans fans finder man
både rullestenen Mick Jagger og souldivaen Patty
LaBelle. Melvin Taylor albumdebuterede i 1982 med
”Blues on The Run” og udgav sidste år sit syvende
album ”Beyond the Burning Guitar”.
 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK