Kato & Friends

Scene:
Bøgescenerne
 
Spilledag:
Lørdag - d. 13-08-2011
 
Spilletidspunkt:
01.30
 
”..imponerende gennemarbejdet og rendyrket fest og ballade.” Sådan skrev Jyllands Posten i deres anmeldelse af Kato-albummet ”Discolized 2.0” – og gav fire stjerner til tidens hotteste danske DJ. Et meget godt bevis på, at såvel dance-genren som dens top-udøvere for længst er vokset ud af de snævre genre-kasser og har bredt sig til mainstream. Kato har det sidste års tid bevæget sig stadig tættere på den disco-top, hvor han nu ser ud til at have taget permanent residens - og da der blev uddelt DJ Awards i april, kunne han gå hjem med to af aftenens priser, bl.a. topprisen som Årets Danske Artist. Fair nok, for få danske artister kan prale af at have været så hit-sikre som Kato – der det sidste års tid har fyldt dansegulvene med træffere som ”Hey Shorty” (feat. U$O og Johnson og vinder af en Zulu Award som “Årets Hit”), Turn The Lights Off” (med Jon), ”Desert Walk” (med Outlandish) og senest ”Sjus” (med Ida Corr, Johnson og Camille Jones) og ”Speakers On” (med Infernal).

Det er absolut tilladt at slippe det hele løs og danse med, når Kato her indtager Bøgescenerne sammen med sine bedste friends: Jon, Ida Corr, Clemens og Camille Jones.

 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK