Night Cereal

Scene:
P3-Teltet
 
Spilledag:
Onsdag - d. 10-08-2011
 
Spilletidspunkt:
15.00
 
De fem musikere i Night Cereal mødte hinanden på Femmøller Efterskole for et par år siden – og besluttede sig for at lave et band, der skulle skabe noget musik der ku’ være modvægt til den fremherskende festmusik, der var det primære lydspor på stedet. Ikke fordi Night Cereal er festforagtere - de følte bare, at der var mere i livet end det. Det er der kommet en bunke originale sange ud af - og dem var dommerne i musikkonkurrencen Georgs Garage så begejstrede for, at de udpegede Night Cereal som vindere her i 2011. Begrundelse: ”En blanding af symfoniske drømmelandskaber kombineret med aggressive og forvrængte brudstykker af hedengangne 70’er rockgruppers klicheer hvirvler tilskuerne ind i et nyt uopdaget musikalsk univers.” Night Cereal: Asger Overgaard (sang, guitar, larm), Tobias Klevig (bas, sang), Nicholas Toft Simonsen (trommer, perkussion), Anders Murmann (guitar, larm) og Jakob Filtenborg (keybords, sækkepibe m.m.).
 

Besøg bandets hjemmeside

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK