| |
Lydland
Scene:
Blusen
Spilledag:
Torsdag - d. 11-08-2011
Spilletidspunkt:
15.00
“Er dit rejseselskab gået konkurs, så tag en tur I lydland. Luk øjnene, og drøm dig hen, hvor du vil.” Stod der i Hillerød Posten, som del af deres anmeldelse af en koncert med Lydland. Lydland er fire danske musikere, der er gået sammen om at lave lydlandskabs-koncerter ”for børn der vil spille på kagedåser, drømme sig til fjerne galakser, danse igennem og spille sammen med 4 af landets absolutte top-musikere”, som de selv beskriver missionen.
Stort set hvad som helst kan inspirere i Lydland – og musikken opstår oftest i øjeblikket, i samarbejde med publikum og med udgangspunkt i det rum man er i og med materiale der er lige for hånden. Lydland er: Sille Grønberg (vokal, guitar – sideløbende også med i Djanzz og laver kor- og rytmeworkshops), Benita Haastrup (trommer og bl.a. med i Sophisticated Ladies. ), Palle Windfeldt (guitar og del af Djanzz, Tango Orkestret og Guitarreros) og endelig Jens Skou Olsen (bas – og musiker i bl.a. HESS/SKOU Quartet).
|
|
|