Kaare Norge

Scene:
Bøgescenerne
 
Spilledag:
Fredag - d. 11-08-2000
 
Spilletidspunkt:
10.55 - 11.15
 
At vort lille land også føder fornemme musikere udi den klassiske tradition – er Kaare Norge et af de fine eksempler på. At samme Norge så aldrig har været bleg for at spille sin traditionsrige musik i andre lokaliteter end de gængse og normale – er bare et ekstra plus til den ekvilibristiske guitarist, der nu er klar til at lade de 6 strenge klinge, her i en af Danmarks smukkeste koncertsale. Kaare Norge blev som 17-årig optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han studerede klassisk guitar – og efter færdiggjort diplomeksamen, fortsatte han studierne hos fremtrædende guitarister, som bl.a. amerikaneren Manuel Barrueco. Han debuterede tilbage i ´88 – og har siden dengang givet mere end 1200 koncerter, i såvel Danmark som udlandet. Det er blevet til 10 albums i eget navn - senest La Cumparsita fra marts 2000 - og her har Kaare Norge i den grad boltret sig i genrerne og har tolket alt fra Led Zeppelin over julens klassikere til evergreens fra det repertoire, der gennem århundrederne er skrevet til guitaren. Nøjagtigt hvad Kaare Norge har på repertoiret ved denne lejlighed, er det bl.a. op til øjeblikket at afgøre – og det kan heller ikke udelukkes, at en enkelt gæstemusiker, vil dukke op i løbet af koncerten.
 

 
 
 

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL - BIRKEVEJ 20 - 8660 SKANDERBORG - TLF.: 87934444 - CVR: 77052518 - E-MAIL: INFO@SMUKFEST.DK