/media/3730/header_gladefolk.jpg

"Jeg vil bare VILDT gerne købe en billet!"

Det skal du da også! Smukfest 2018 bliver en mageløs fest, og det er ikke det samme uden dig. Billetsalget skydes i gang fra 13. december kl. 10 – her er et par tips.

OBS! PARTOUTBILLETTER TIL SMUKFEST 2018 ER UDSOLGT!

Billetsalget til de senere års Smukfest er blevet stærkt entusiastisk. Det er vi meget ydmyge overfor – og tager ikke noget for givet af den årsag. Men vi er klar med et kømodul, hvis der er mange brugere på Smukshop.dk, når vi åbner for køb af partoutarmbånd. Systemet aktiveres cirka kl. 9.00 onsdag morgen.

Inden da bør du gøre følgende:

  • Opret en bruger på shop.smukfest.dk.
  • Har du allerede oprettet en bruger, så vær 100% sikker på, du kan dit kodeord. Better safe than sorry.
  • Koordinér med din lejr, hvor mange I er, og om I har styr på at alle får en billet.
  • Sørg for, at du har en stabil netforbindelse og en opdateret browser. Det er en dum idé at aktivere "inkognito tilstand", deaktivere Javascript eller lignende i din browser, da det kan gøre, at du ikke kan handle på shoppen.
  • Stil dig i køen kl. 09:59, der er ingen fordel i at være tilstede tidligere.
  • Der står på ventedimsen, hvilket kønummer du har, og hvornår du cirka kan forvente at komme ind i Smukshoppen. Når du er gennem køen, er dit kønummer gyldigt i 20 minutter. I løbet af de 20 minutter skal du være færdig med at handle, da man sendes bag i køen efter 20 minutter. 
  • Du har 15 minutter til at gennemføre købet, fra du har puttet armbåndet i din kurv på shoppen. Herefter stilles den op på hylden igen.
  • Bemærk, at hvert kønummer til Shoppen max kan købe 6 partoutarmbånd. Derefter føres du bag i køen igen.
Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?