/media/3613/header_fiat.jpg

Konkurrencevilkår

Følgende vilkår gælder for Smukfests konkurrence om fri kørsel i en Fiat 500 fra Lindholm Biler. Deltag i konkurrencen på vores Facebook-side i perioden 29. oktober - 7. november 2017.

 Vindere af konkurrencen forventes at efterleve disse vilkår, og sker det ikke, forbeholder Skanderborg Festivalklub sig til at inddrage køretøjet. 

For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 21 år. Ansatte i Skanderborg Festivalklub kan ikke deltage.

”Fri kørsel” dækker over fri kilometer, betalt forsikring (dog en selvrisiko for føreren på 5000 kr. hvis uheldet er ude), vægtafgift og service. Smukfest betaler præmieafgiften til SKAT, og du skal dermed ikke tænke på at indberette noget på din egen selvangivelse.

Det eneste, du selv skal betale herudover, er brændstof og evt. bøder (men lad være med at få sådan nogle). Kør og behandl bilen pænt i Smukfests ånd, der er andre, der skal ud på hyggelige ture i den efter dig.

Hvis du har plads i bilen og passerer fredeligt udseende blaffere, samler du dem selvfølgelig op. Fiat’en er en antidagligdagsmodel, som kører bedst, hvis der er fed musik på anlægget.

Bilen er håndmalet og tåler IKKE vaskehal, så trænger du til at smukkesere bilen, mens du har den, må du forsigtigt bruge en blød vaskebørste og rent vand. Lindholm Biler rengør bilen ved hvert skift i nedenstående cyklus. Hver vinder har bilen i op til 31 dage:

  • Vinder 1: Tirsdag 14/11 – Fredag 15/12
  • Vinder 2: Tirsdag 19/12 – Fredag 12/1
  • Vinder 3: Tirsdag 16/1 – Fredag 16/2
  • Vinder 4: Tirsdag 20/2 – Fredag 23/3
  • Vinder 5: Tirsdag 27/3 – Fredag 27/4
  • Vinder 6: Tirsdag 1/5 – Fredag 1/6

Afhentning tirsdag, returnering fredag, på følgende adresse: Lindholm Biler på Vesterløkken 2, 8320 Åbyhøj.

Medio juni 2018 udbydes bilen på auktion hos Lauritz.com til fordel for Smukfonden.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?