/media/1782/07-3-stor.jpg

2007 – Nu med P3-Scene

Amy Winehouse må desværre aflyse sin koncert – i stedet hører vi Beth Hart. Snoop Dogg og Peter Gabriel træder også op i skoven. Endnu en boform lanceres: grisehytterne Pig Me!

Hotelte og Can Sleep er allerede blevet nogle meget populære boformer på festivalen, og i 2007 præsenterer Danmarks Smukkeste Festival så endnu en alternativ måde at overnatte på, da ”to velfærdsmodificerede og specialindrettede frilandsgrisehytter” kaldet Pig Me ser dagens lys. For 2200 kr., kan man få lov til at bo som et "svin".

 

Se en lille præsentation af Pig Me-hytterne.

Onsdag under festivalen må Smukfest desværre meddele, at Amy Winehouse aflyser sin koncert fredag aften på Bøgescenen på grund af overanstrengelser. Heldigvis træder den amerikanske sangerinde (og gode ven af festivalen), Beth Hart, til med få timers varsel. Festivalledelsen udtaler til Gaffa, at den er meget taknemmelig for, at Beth Hart redder festivalen i den situation. Smukfest sender derudover en tak til Beth Harts bandmedlemmer, alle bosiddende i Los Angeles, for at ville springe til og finde den nærmeste lufthavn og flyve til Danmark.

To nye scener i skoven

I mange år har Smukfest haft et godt samarbejde med P3, derfor er det oplagt at opkalde en hel scene efter radiostationen. På P3-Scenen præsenteres en lang række af de navne, der markerer sig på musikscenen lige netop i det år. Her kan finalen i festivalens talentkonkurrence Starfigters også opleves. P3-værterne KanonKongen og Anders Breinholt er faste værter.


En anden scene, der bydes velkommen i 2007, er Stage 100 i Den Blå Planet. Og med sloganet "100% God Musik, 100% Sjov" er Radio 100FM jo en oplagt samarbejdspartner, når det handler om at præsentere bl.a. stand up og massevis af hits. Stage 100 er Placeret i Langtbortistan - det nye navn for området der ligger tættest på Søbadet. 

Det bliver samtidig et tak for denne gang til Annis Café.

Hør hvad årets gæster synes om Smukfest 2007!

Jyllands Posten skriver om Peter Gabriels koncert: "Det er en sand fornøjelse at lægge øre til de detaljerige versioner af ”In Your Eyes”, ”Blood of Eden” og ”Solsbury Hill”." Men noterede sig også, at "der var intet at udsætte på Peter Gabriel, han var ganske enkelt fejlplaceret på Bøgescenen lørdag aften. På dette tidspunkt ville folk feste, og de havde ikke tålmodighed til langsom og eftertænksom rockmusik."

Den amerikanske rapper Snoop Dogg fik tre stjerner af Gaffas udsendte med ordene: "Det blev dermed en temmelig ligegyldig affære, hvor man ikke rigtig kunne brokke sig over sætlisten, men derimod over særdeles mange andre ting."

 

Ingen medhjælpere, ingen festival!
 

FUN FACT: På den helt nye P3-Scene kunne man opleve noget helt særligt efter Carpark Norths koncert. Trommeslageren, Morten Thorhauge, gik nemlig på knæ og friede til sin kæreste, Astrid. Til alles store begejstring sagde hun naturligvis ja.

KORT OM 2007

  • Hovednavne: Peter Gabriel (UK), Snoop Dogg (US), Amy Winehouse (UK), Razorlight (UK), Sinéad O'Connor (IRL), Gavin DeGraw (US), Within Temptation (NLD), Status Quo (UK), Nephew, m.fl.
  • Dato: 8.-12. august (2. weekend).
  • Økonomi: Musikbudgettet lå i 2007 på 15,5 mio. kr.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?