/media/1131/header_gronstue.jpg

Hjertesager

"Grøn Stue"

På Smukfest går vi meget op i alt det der med at være grønne. Det gør vi fordi, en smuk fest helst skal foregå i en smuk skov. Men vi kan ikke klare det alene - vi har brug for jeres hjælp!

Grøn Stue blev dannet i 2012, og er et udvalg, hvis primære formål er at sætte fokus på festivalens håndtering af affald, og at være en tænketank for nye ressourcevenlige initiativer. Grøn Stue ønsker samtidig at guide festivalens gæster og medhjælpere mod en mere hensigtsmæssig håndtering af affald.
Vi vil rigtig gerne gøre det let for jer, at sortere jeres affald, og derfor har vi lavet et kort over de forskellige steder, I kan efterlade jeres skrald, og aldrig se det igen. 

Vi elsker altså at sortere (det er vist på plads nu), men vi kan faktisk også virkelig godt lide at genbruge! Derfor har vi lavet par smukke sammenarbejder med nogle dejlige mennesker. Samarbejder vi håber vil vare længe endnu. Nogle af dem finder og udlejer genbrugstelte. Nogle andre samler efterladte soveposer ind til flygtningene på Lesbos i Grækenland. Så er der dem fra Walthers unge pantere, der hvert år samler flasker og dåser sammen på campingområderne. Et nyt og meget smukt sammenarbejde fra 2015 er det med Fødevarebanken, der har til formål at afhente overskudsfødevarer fra festivalens madboder. Fødevarebanken leverede så maden videre til væresteder, krisecentre, herberger mv. der hjælper socialt udsatte. Du kan læse mere om initiativet her!

Derudover har vi sammen med Reno-Syd lavet et skralde-event på alle campingområderne der kører igennem hele festivalen. Her gjaldt det om, at danne et hold og så samle skrald for fuld skrue helt indtil lørdag, hvor de endelige vindere kåres. Løbende var der skøre skralde-aktiviteter og daglige vindere. 

Der er mange fantastiske mennesker på festivalen, og de gør alle sammen et stort stykke arbejde for at holde festivalen smuk. Vi håber meget, at I også vil være med til det! 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?