/media/1795/2011.jpg

2011

Povl Dissing og Mikael Berthelsen er årets modtagerne af Polka Verner Legat. Dissing har igennem tiden gjort sig bemærket som en dygtig fortolker igennem sine sange. Berthelsen har med talent i både radio og senere på TV arbejdet sig til den succes han har i dag.

Legatbestyrelsen om Povl Dissing, modtager af Polka Verner Legatet 2011:

"Hele seks årtier har vores prismodtagers fornemme karriere efterhånden varet. Igennem det meste af tiden har han lyst markant og originalt i det hjemland, der først havde meget svært ved at forstå, hvad det egentlig var han gjorde ved sangskatten, men som senere tog ham til sig og gerne ville gøre ham til noget nær folkeeje. Selv er han dog altid gået ad sine egne veje - og de har som oftest været blå, som den blues han er en af de bedste danske fortolkere af overhovedet."

Legatbestyrelsen om Mikael Berthelsen, modtager af Polka Verner Legatet 2011:

"Det fænomen, der engang fyldte æteren hver dag under titlen ”Børneradio”, har vist sig at være en af de bedste rugekasser danske medietalenter har haft – således også for denne prismodtager. Men det skulle vise sig at være i de levende billeders flygtigste medie, fjernsynet, han for alvor fandt en platform - oftest med de uforudsigelige, skævt underholdende og tankevækkende livtag med virkeligheden, der altid er hans udtryk. Uanset fra hvilket hjørne af virkeligheden, han så fortæller sine historier. Det er her på skærmen og inde i vores stue, at lyden af hans stemme finder den perfekte klangbund i det der lidt frygtsomme (eller er det generte?) væsen, der får ham til at slippe af sted med det meste." 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?