/media/2475/armbaand-beskaaret.jpg

8660-armbånd

Smukfest har igennem alle år været Skanderborgs festival. Lokale Smuklinger, der bor i Skanderborg Kommune, kan købe et særligt dagsarmbånd for 50 kr., som giver adgang til Sherwood.

8660-armbåndet blev indført i 2015 som et særligt tilbud til borgere med postnummer 8660. Efter masser af ønsker fra resten af det fællesskab vi kalder Skanderborg Kommune, har vi her i 2017 valgt at udvide dette tilbud, så alle borgere med bopæl her får mulighed for at købe sig et sådant armbånd for 50 kr. Derfor skifter det navn til 8660/Skanderborg-armbåndet – men det kan stadig det samme. Med et 8660/Skanderborg-armbånd får du mulighed for at besøge Sherwood på en valgfri dag under festivalen – og derudover kan man frit benytte festivalens langtidsparkering og shuttlebusser, den dag man har købt armbånd til. 

Hvordan køber man et 8660/Skanderborg-armbånd?

Armbåndet kan kun købes ved personlig henvendelse på enten festivalens hovedkvarter FØLA, Birkevej 20, 8660 Skanderborg eller hos Walthers Musikcafé, Adelgade 125, 8660 Skanderborg. Begge steder kan armbånd købes fra 3/8 og i den officielle åbningstid*  I selve festivaldagene, fra 9. – 13. august, kan armbåndet også købes ved billetsalget i Sherwood. Skanderborg-armbåndet sælges kun så længe lager haves – og der sælges max. 1000 armbånd pr. dag. 

Man skal medbringe billedlegitimation og sygesikringskort der angiver at man har fast adresse i Skanderborg Kommune. Et 8660/Skanderborg-armbånd koster 50 kr. og sættes på med det samme. Tager man armbåndet af, er det ugyldigt.

Kan man købe 8660/Skanderborg-armbånd til flere dage?

Ja, det kan man godt – men igen kun ved personligt fremmøde og de skal under alle omstændigheder sættes på ved købet. Vil man i Sherwood flere dage, skal man måske overveje at købe en onsdagsbillet. Den giver adgang til hele festpladsen og dermed til musikprogrammet om onsdagen - og med en onsdagsbillet kan man desuden komme i Sherwood hele ugen, campere under hele festivalen og bruge shuttlebusserne frit. Onsdagsbilletter kan købes her >

Hvad er Sherwood-området?

Det er et livligt festivalområde, der ligger lige udenfor selve festivalpladsen i Dyrehaven. I Sherwood finder du masser af boder, barer og spisemuligheder – og området er desuden hjemsted for Sherwood Scenen, der hver dag præsenterer forskellige former for liveunderholdning. 

 

Åbningstid Walthers Musikcafé:

  • Tors, 3/8 kl. 14:00 – 24:00
  • Fre, 4/8 kl. 14:00 – 02:00
  • Lør, 5/8 kl. 10:00 – 02:00
  • Søn, 6/8 kl. 10:00 – 18:00
  • Man, 7/8 kl. 10:00 – 18:00
  • Tirs, 8/8 kl. 10:00 – 18:00

(Walthers Musikcafé holder lukket i festivaldagene.)

 

Åbningstid FØLA:

Uge 31 (3. – 6/8):
Torsdag kl. 8 – 19
Fredag – søndag kl. 8 – 21 

Uge 32 (7. – 13.8):
Mandag – onsdag kl. 8 – 21
Torsdag – Fredag kl. 8 – 20
Lørdag – Søndag kl. 8 – 18

 

 

 

 

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?