/media/1094/header_hjerte.jpg

Handicap

Handicapvenlig camping

På Smukfest har vi indrettet et campingområde specielt til vores gæster med særlige behov for tilgængelighed samt deres ledsagere. Området ligger som det første i Landsbyen Sølund, når du kommer ind fra Horsensvej.

Området har både handicapvenlige toilet- og badeforhold (herunder to badevogne med liggende skift). Campingpladsen er kun til telte, og de må maks fylde 16 kvadratmeter. Max ét telt per bruger og max et hjælpertelt. Hvis din hjælper skal have sit eget telt, så skal i lige fremvise et ledsagerkort. Hvis du har brug for at bo på handicampen, kan du blive bedt om at fremvise ledsagerkort, blåt handicap P-skilt med billede eller evt. lægeerklæring.

Hvis du har brug for at overnatte i din egen bil, skal du have en tilladelse klar ved ankomst. Der er kun plads til seks handicapbiler til overnatning på pladsen, og her gælder først til mølle-princippet. Ansøg om tilladelse på christina@smukfest.dk

Hvis du gerne vil bo i en af festivalens egne boformer, skal du være opmærksom på, at de ikke er placeret på handicapcamping, men på de andre campingområder rundt omkring i byen. Alle boformer sælges på lige vis med alle andre, så længe de haves.

Handicap Camping har åbent fra tirsdag d. 8. august kl. 16.00 helt indtil mandag d. 14. august kl. 12.00 - så der er rig mulighed for at campere hele festivalen. 

Rygmarvsbrokforeningen (RMB) har vagter på handicapområdet 24 timer i døgnet, som evt. kan hjælpe med opladning af kørestole og anden praktisk hjælp. Tag endelig fat i dem, så vil de gøre alt hvad de kan for at få tingene til at fungere. De er vildt søde, og kan kontaktes fra 1. maj 2017 på tlf. 21 71 93 89 eller hele året på handicapcamping@smukmail.dk.

Før du slår dit telt op på Handicap Camping, SKAL du henvende dig i Rygmarvsbrokforeningens lejr og få et godkendt mærkat. De vil så anvise dig en plads, hvor du kan slå dit telt op. Og så bliver de rigtig glade, hvis du husker at rydde op efter dig inden du tager hjem igen. Telte uden mærkat vil blive fjernet uden varsel.

Der er tilsluttet strøm til pladsen, så der er god mulighed for opladning mm., der kan dog være udfald i strømmen, den kan nemlig klare det meste, men desværre ikke alt. 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?