/media/3180/header_mhjdrikke.jpg

Mad og drikke

Besøg medhjælperfestens food trucks, som tilbyder lækre retter for enhver smag. Og husk, at der i vanlig Waltherånd er fri bar fra kl. 18-20!

Igennem årene har der være forskellige måder at få stillet sulten på, når man har været til medhjælperfest. De senere års kæmpebuffet er i år afløst af en flok food trucks, omrejsende med mundgodt fra den store verden. Der er i den grad mulighed for at få et eksotisk indspark til aftensmaden – eller natmaden! Du kan stå ude, hvis vejret tillader det, eller gå ind i varmen og nyde din mad.

Bordreservation

Kan jeg reservere bord til mit hold? Ja, du kan. Efter først-til-mølle kan der reserveres bord til 8-10 personer via shop.smukfest.dk. Det koster 100 kr., og så står der en toplækker flaske bobler og venter på selskabet! Er I mange, kan I reservere flere borde. Bordet er jeres fra kl. 18.00, så kom og hyg.

Fri bar

Du kan roligt være stor i slaget og få givet alle dine medhjælpervenner de omgange i baren, du eventuelt måtte skylde. Walther gi'r nemlig drikkevarerne i hele to timer, klokken 18 til 20: Fadøl, sodavand og Tempt-cider (shots, vin og den dyre cognac er ikke inkluderet, men kan selvfølgelig købes).

Herefter er der som altid bar til favorable medhjælperpriser – 20 kr. for en fadøl f.eks.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?