/media/2932/header_aphyxion.jpg

APHYXION

Meet Aphyxion, the new saviours of melodic death metal… one of the most exciting new bands in Europe! - Metal Hammer UK

Store ord til et ungt dansk metal-band – og ikke mindre store når man ved, at de stammer fra et af scenens førende magasiner, Metal Hammer UK. Her er man ikke ene om at have et endog særdeles godt øre til det unge danske band APHYXION, der i december sidste år udsendte deres andet album ”Aftermath”. Til begejstrede anmeldelser i både inden- og udenlandske heavy-medier – og til stor glæde for bandets dedikerede fans, der allerede halvanden måned efter albummets udgivelse har streamet sangene fra albummet mere end 500.000 gange. Skønt de fem musikere i APHYXION alle er i starten af tyverne, er der tale om et band der blev dannet helt tilbage i 2007. I 2011 var de det yngste band, der havde spillet på verdens største metalfestival Wacken Open Air i Tyskland – og samme år kunne de tage på deres første Europa-turne, selvom ingen af dem var gamle nok til at have kørekort.
I 2014 kom debutalbummet ”Earth Entangled”, der sikrede dem en nominering til Gaffa Prisen. Magasinet kaldte albummet for ”Melodisk dødsmetal af fineste og mest massive skuffe”. Og det er sgu nok lige præcis også hvad man kan se frem til, når Ribes finest nu får deres Smukfest-debut!

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?