/media/2918/header_bethhart.jpg

Beth Hart

One of the most naturally gifted female artists worldwide, a passionate and warm-hearted woman and, at the same time, a vulnerable and sometimes tormented soul.

Ovenstående karakteristik stammer fra den amerikanske website Bluebird Reviews - og blev skrevet i forbindelse med udgivelsen af Beth Harts seneste album, ”Fire On The Floor”. Albummet udkom i Europa i oktober 2016 og med releases i USA i februar 2017. Den rastløse rejsende Beth Hart fejrer udgivelsen med en gigantisk verdensturne, der heldigvis også runder 8660 Skanderborg. Heldigvis, fordi Beth Hart og Smukfest altid har været et godt match - og det var på mange her, hun med en forrygende koncert i 2004, spillede sig til sit danske gennembrud.

Hun havde året før udsendt albummet ”Leave The Light On” fyldt med dybt personlige sange om det helvede, hun havde været igennem for at blive clean og kunne vende tilbage til musikken. Europa – og i første omgang specielt Danmark og Holland – tog dengang så godt imod Beth Hart, at hendes karriere nærmest fik en ny begyndelse. Den intense sangerinde kvitterede med nu for alvor at indfri, hvad talentet havde lovet både på debutalbummet ”Immortal” (´96) og specielt to´eren ”Screaming For My Supper” (´99), der indeholdt gennembrudshittet og skæbnesangen ”L.A. Song”.
Da Beth Hart og bandet vendte tilbage til Skanderborg i 2005, var det som topnavn på Bøgescenerne. Med guldplader i bagagen og efter at have været i monster-rotation på de danske radiostationer med sangen ”Learning To Live”. I 2007 sendte Beth Hart sit fjerde album ”37 Days” på gaden. Det strøg direkte til tops på den danske salgsliste med førstesinglen ”As Good As It Gets” som endnu et markant hit fra den powerfulde sangerinde og pianist. I 2010 kom ”My California”, i 2011 ”Don´t Explain”, lavet i godt samarbejde med Joe Bonamassa – og i 2012 ”Bang Bang Boom Boom”, hvor Beth Hart også eksperimenterede med både stort big band og intim blues.
Beth Hart gjorde fuldt fortjent stort indtryk på massevis af amerikanske tv-seere, da hun i december 2012 var gæst ved de årlige Kennedy Center Honors. Sammen med guitarlegenden Jeff Beck gav Beth Hart en formidabel udgave af ”I´d Rather Go Blind” - som en hyldest til blues-veteranen Buddy Guy og med bl.a. Barrack Obama, Led Zeppelin og Bonnie Raitt blandt publikum. Siden har Beth Hart bl.a. samarbejdet med Buddy Guy på albummet ”Rhytm and Blues” og igen med Joe Bonamassa på 2013-udgivelsen ”Seesaw”.  I 2015 kom ”Better Than Home” – og nu er hun  så aktuel med “Fire On The Floor”, fyldt med blues og rock af den slags, der er blevet Beth Harts varemærke: “An album that shows an artist at the peak of her career, both as a singer and as a songwriter. It’s Beth Hart’s ultimate songbook and her personal masterpiece” (Bluebirdreviews.com). 

Beth Hart (vokal og piano), Jon Nichols (guitar), Bob Marinelli (bas) og Bill Ransom (trommer).

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?