/media/2986/header_doechefdoe.jpg

Dø Chef Dø

Music that could quite frankly turn a nunnery into a fucking riot.

Citatet er fra den tyske blog FutureDanceMusic.com og stammer fra deres anmeldelse af ”Ferocity”, den første EP fra Dø Chef Dø der udkom i slutningen af 2016. Det foreløbelige højdepunkt på karrieren for det fire mand store producer- og DJ kollektiv fra Århus, bestående af Andreas, Chris, Jonas og Martin. Dø Chef Dø (der i øvrigt også er navnet på en særdeles populær Smukfest-drink) blev dannet i slutningen af 2015 og i januar ´16 udkom deres første single ”Jungle Terror”. Siden er fulgt yderligere tracks frem mod den aktuelle EP, der er udgivet af det belgiske pladeselskab I AM SO HIGH RECS.
Dø Chef Dø sætter en ære i at deres liveoptræden bliver en fest med publikum – hvad Smuk-gæster på KærligHeden oplevede på egen krop, da gruppen lukkede sidste års Live Camp. Ifølge bandet selv dyrker de genrer som EDM, House, Trap og Future Bass – og skal man tro den allerede citerede tyske blog, så er Dø Chef Dø ”one of the artists we strongly recommend you keep close tabs on next year, if you’ve got any balls that is”. Det har vi selvfølgelig og derfor er Dø Chef Dø tilbage på Smukfest!

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?