/media/2939/header_elliegoulding.jpg

Ellie Goulding

A passionate British vocalist whose music strikes a balance between sonically adventurous electro-pop and melodic indie folk (AllMusic.com)

”Love Me Like You Do”,  “On My Mind”, “Burn”, “Lights”, “Something In The Way You Move”. Bare fem af de monster-singler der er signeret Ellie Goulding. Tilsammen med langt over en milliard Spotify-streams – og mere end to milliarder YouTube-afspilninger af de tilhørende vidoer. Pænt godt gået af den engelske superstjerne Ellie Goulding der debuterede tilbage i 2009 med EPen ”An Introduction to…”, og i dag er et af de største navne i engelsk musik. I 2017 nomineret til en Brit Award i kategorien ”Best Female Solo Artist”.

Fra starten af karrieren var Ellie Goulding tydelig på de engelske musikkritikeres radarskærme. Ved udgangen af 2009 toppede hun BBCs liste ”Sound of 2010”. Debutalbummet ”Lights” kom i februar 2010 og gik direkte ind som #1 på den engelske albumliste. Sange som ”Starry Eyed”, ”Guns And Horses” og en coverversion af Elton Johns ”Your Song” var radiofavoritter. I 2012 kom første udgave af ”Halcyon”, genudgivet i 2014 som ”Halcyon Days”. I den mellemliggende periode var Ellie Goulding for alvor brudt igennem og undervejs i forløbet ramte albummet top 10 over store dele af verden, inklusive USA, Canada og Tyskland. I USA Today skrev de om "an edgier, more aggressive showcase for her swooping, stratosphere-piercing vibrato" – og hjemme i England skrev The Daily Telegraph: “On a big, bold album, Goulding gives the expression 'singing like a bird' a whole new dimension.” Singler som “Anything Could Happen”, “Lights” og “Burn”, var nye hits til sætlisten – og i 2014 var hun da også på sin første store arena-tur i England. Gouldings tredje album ”Delirium” kom i 2015 og rummede nogle af hendes største hits til dato: ”On My Mind”, ”Army” og ”Something In The Way You Move” – alle skrevet af Goulding i samarbejde med nogle af tidens største producere, som bl.a. svenske Max Martin. Og der var meget mere i Ellie Goulding, der også i 2015 leverede et af årets største hits i form af ”Love Me Like You Do”, skrevet til filmen ”50 Shades Of Grey”. Også 2016-singlen ”Still Falling For You”, var hentet fra et soundtrack - denne gang til ”Bridget Jones´s Baby”. I april i år kom singlen "First Time", med Ellie Gouldings signaturvokal på et nyt udspil fra Kygo.

PS: At Ellie Goulding også har god humor kan man se ved selvsyn i et klip fra en duet med James Courdon, hvor de to fyrer ”Love Me Like You Do” af i indtil flere stilarter: https://www.youtube.com/watch?v=IssE7RsrYPg&feature=youtu.be

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?