/media/3448/_mg_4754-2-1.jpg

Emil Kruse

”…det er enormt forfriskende med noget dansk urban-musik, der for én gangs skylder lader en del op til lytterens fortolkning”

Citatet er hentet fra Soundvenues 5-stjernede anmeldelse af Emil Kruses debut-EP ”Slumromantiker”, der udkom sidste efterår. Karakteriseret af selvsamme Soundvenue som: ”Udgangspunktet er hiphop, men på sin debut-ep byder Kruse både pop- og undergrundsfolket op til dans.” Fra EPen har P3 flittigt afspillet tracks som ”Hvorhen” og ”Hver dag” – og pt. er det seneste Kruse-udspil, singlen ”Hørt fra dig” i høj rotation på stationen.

Emil Kruse startede som teenager i den Vangede baserede og meget roste grime-gruppe Sleng – og fortsatte som solist under kunstnernavnet Aesthetic, hvor han bl.a. udgav singlen ”Mangel på anerkendelse” i 2012. Nu er han så for alvor brudt igennem under eget navn – og vi ser frem til om Emil Kruses Smukfest-debut resulterer i, at flere oplever det samme fænomen som Politikens anmelder beskrev, i sin 6-stjernede anmeldelse af ”Slumromantiker”: ”Det er sjældent, at jeg bliver håbløst forelsket, jeg troede, jeg var i et monogamt forhold med den canadiske krammebamse Drake, men han har nu fået konkurrence fra Vangede.”

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?