/media/2945/header_gilli.jpg

Gilli

Danmarks vigtigste hiphopartist i mange år (Soundvenue)

Med ”Tidligt op” lavede Gilli et af de største hits overhovedet i 2016. Sangen var den næstmest spillede video på YouTube og blandt de tyve mest solgte tracks sidste år. Men der var meget mere i vente – og Gilli lukkede året med et decideret dobbelt-serve-es i november: Først singlen ”Udenfor” med gruppen Molotov Movement (der udover Gilli består af Benny Jamz og MellemFingaMuzik) og dernæst solo-udspillet ”Helwa”. Her i 2017 er Gilli foreløbelig ude med en enkelt single kaldet "La Varrio "El Barrio".

Gilli kom i 2010 frem som del af gruppen B.O.C sammen med Kesi og Højer Øye. Han har siden været populær gæsteartist på en lang række store hits som bl.a. S!vas’ ”D.A.U.D.A”, Kesis ”VORS”, Hassan Shahs ”Tyveri” og MellemfingaMuziks ”A.P. Møller” og ”Cocaina”. I 2014 spillede Gilli hovedrollen i filmen ”Ækte vare”, der blev endnu en succes for den unge rapper. Gilli leverede soundtrack til filmen, hvorfra numre som ”Knokler hårdt” og ”Trykker sedler” blev radio- og streaminghits. Gilli fulgte op med singler som ”Orale” og ”C´est La Vie” (der sikrede ham nomineringer til både P3 Lytterhittet og Gaffa Prisen).

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?