/media/2957/header_kakkmaddafakka.jpg

Kakkmaddafakka

This band has undeniable chemistry! (Indie Berlin).

Fra Norge, nærmere bestemt fra Bergen, kommer bandet Kakkmaddafakka som Gaffa, efter at have oplevet dem live, har kaldt ”Den norske fest-raket-sekstet”. Kakkmaddafakka – i daglig tale og på web kaldet KMF - er et svært udavendt indieband, af nogen sammenlignet med the likes of Franz Ferdinand, Arctic Monkeys og Strokes. Bandet blev dannet af en flok skolekammerater med brødrene Axel (guitar, vokal) og Pål Vindenes (cello, vokal) i spidsen. Deres baggrund var egentlig at være klassiske musikere – men et gig på den lokale ungdomsskole var så stor en succes, at det kaldte på en fortsættelse. KMF debuterede i 2006 med ”Already Your Favourite EP”, og året efter kom det første album ”Down To Earth”. Siden er der kommet yderligere en række albums som ”Hest” (2011 – med bl.a. hitsinglen ”Restless”), ”Six Months Is A Long Time” (2013) og senest ”KMF” fra 2016 (der indeholdt en anden af bandets store singler ”Young You”).
KMF har gennem årene også spillet sig til et stort internationalt publikum – og deres 2016-turne førte dem omkring både Mexico, Argentina, Spanien, Tyskland, Holland, England, Frankrig og Schweitz. Udover brødrene Vindenes består Kakkmaddafakka af Stian Sævig (bas, vokal), Kristoffer van der Pas (trommer), Sebastian Emin Kittelsen (piano) og Lars Helmik Raaheim-Olsen-Choir (percussion).

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?