/media/2920/header_markronson.jpg

Mark Ronson

Superstar DJ and producer Mark Ronson has earned both praise and popular success for his throwback, soul- and funk-influenced work with such diverse artists as Ghostface Killah, Amy Winehouse, Boy George, and Bruno Mars (AllMusic.com)

Der står Mark Ronson på monsterhits som “Uptown Funk” og “Rehab” – og blandt samarbejdspartnerne finder man stjerner som Amy Winehouse, Adele, Duran Duran, Quincy Jones, Lady Gaga og Paul McCartney.  

Før han blev producer for navne som de ovennævnte, havde Mark Ronsons evner bag pladespilleren gjort ham til en af de mest efterspurgte DJs i New York. Sideløbende med at spille på storbyens bedste klubber arbejdede Ronson også på sin solokarriere og udsendte i 2007 debutalbummet ”Here Comes The Fuzz”. Allerede dengang var det med stor sans for at samle stærke musikalske gæster – og på debut´en kunne man bl.a. møde Sean Paul, Jack White, Ghostface Killah og Daniel Merriweather.
Sideløbende med solokarrieren producerede Mark Ronson også for andre, og i 2006 sad han bag knapperne på et af årets bedste albums, Amy Winehouse´s ”Back To Black”, der gav ham både Grammyer og Brit Awards som årets bedste producer. I 2007 kom Ronsons andet soloalbum ”Version”, der bl.a. rummede hans versioner af gamle hits som ”Valerie” (med Amy Winehouse), ”Oh My God” (med Lily Allen) og ”Stop Me” – et gammelt Smiths nummer, nyfortolket af Ronson og Daniel Merryweather og et albummets glansnumre.
I 2010 udsendte Mark Ronson & The Busines Intl. ”Record Collection”, der nærmest var en slags bandprojekt. De følgende år var Ronson særdeles aktiv som pladeproducer – og blandt opgaverne var Bruno Mars-albummet ”Unorthodox Jukebox” (2012). Der var god kemi de to imellem, og i 2014 arbejdede de igen sammen på ”Uptown Funk”, den første single fra Ronsons fjerde album. ”Uptown Funk” blev et gigantisk hit – syv uger som #1 i USA, hitlistetopper i mere end 20 lande, den næstmest sælgende single i 2015 og belønnet med to amerikanske Grammy´er og en Brit Award. En god start på livet for Ronson-albummet ”Uptown Special” (2014)- der af den amerikanske musikjournalist Nelson George blev beskrevet som ”This mix of vintage R&B and pop with contemporary hip-hop is what made Ronson a star DJ”.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?