/media/3366/maximmilian.jpg

Maximillian

Debutsinglen Higher har nuancer af både R’n’B og Trip Hop.

Tilbage i februar måned delte Maximillian en video på sin helt nye Facebook-side. Han havde indspillet en sang i studiet og delte den med ordene: ”Håber I ka’ li’ den”. Klippet blev, i de efterfølgende uger, delt flere hundrede gange, fik tusindvis af reaktioner og er i skrivende stund på over 100.000 afspilninger. Blot en måned senere, kastede den 18-årige københavner sig ud i endnu en live-video. Denne gang i et meget personligt cover af idolerne London Grammar og Frank Ocean. Og alt imens at det tikkede ind med likes på Facebooksiden, blev de to videoer hastigt spredt, på flere af nettets førende musiksites.

Den overvældende modtagelse smittede af på den allerede positive energi i studiet og fredag d. 5. maj udgav Maximillian sin første officielle single-release, ’Higher’. Lyden er blød og sjælfuld. De elektroniske elementer tilfører nuancer af både R’n’B og trip hop mens den purunge sangers åbenlyse kærlighed for moderne pop også skinner klart igennem. Tekst, musik og produktion skal gå op i en højere enhed og for Maximillian handler det om følelser – de dér, som føles helt rigtigt, dybt inde.

Med debutsinglen ude, EP udgivelse lige om hjørnet, en voksende international interesse, udsolgt debutkoncert på Ideal Bar og ”release-koncert” på SPOT Festival, må Maximillian siges at være et af de danske stjernefrø, som er klar til at spire – op af undergrunden og ind i det danske forår.

Live Camp mentor: Nord Booking Agency

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?