/media/2898/header_mortenboerup.jpg

Morten Børup Koret & Skanderborg Pigekor

To af Danmarks mest berejste og prisvindende korgrupper slår pjalterne sammen til Smukfest 2017.

Morten Børup Koret har eksisteret siden 1956, består af unge i alderen fra 12 – 16 år og har blandt deres mange meritter tre gange vundet ”Sangerdyst fra kyst til kyst”. Det er også et af landets mest berejste kor og har bl.a. sunget i Canada, Ungarn, Italien, Schweitz og USA. Og i Kina, hvor de vandt sølv ved kor-olympiaden i 2010.

Skanderborg Pigekor består af piger i aldersgruppen 15 – 21. Koret har inden for de sidste 10 år deltaget i et væld af internationale konkurrencer, heriblandt World Choir Games i Kina, Letland og USA, samt Europamesterskaberne for kor og andre europæiske konkurrencer. Koret ligger i øjeblikket som nr. 14 på verdensranglisten for damekor og vandt samme kategori ved de seneste europamesterskaber.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?