/media/3102/header_nabiha.jpg

Nabiha

Jeg glæder mig ekstremt meget til igen at komme ud at spille for danskerne rundt omkring i landet, og præsentere dem for nye sange – og naturligvis mine gamle hits. Jeg håber, at vi ses derude…

Nabiha har brugt de sidste to år på ny musik – og er nu klar til at præsentere den for publikum ved en lang række koncerter landet over. En ny single og en EP er på trapperne. 

"Mit mål har været at lave et personligt pop-album med sange, som afspejler flere af mine tanker og oplevelser siden første plade. Resultatet er nok en lidt mere tænksom og fordybende plade for mig. Produktionerne har fået lidt mere kant, men der er stadig stærkt fokus på sangskrivningen og den gode melodi". Sagde Nabia, da hun i 2013 udgav sit andet album med titlen ”Mind The Gap”, opkaldt efter hendes store hit af samme navn. ”…når Nabiha er bedst, fristes man faktisk til at tvivle på relevansen i at lede efter nye popstjerner hver fredag i den bedste sendetid, når de tilsyneladende er derude i forvejen.” Sådan ku’ man læse i Soundvenue, da Nabiha i 2010 udgav debutalbummet ”Cracks” (genudgivet i 2011 som ”More Cracks”).

Siden er det nærmest kun gået fremad for den unge sangerinde, der har fået massevis af radiorotation og streamingaktivitet på tracks som ”Cracks In The Concrete”, ”Weapon”, ”The Enemy”, ”Never Played The Bass”, ”Ask Yourself” og ”Animals”.

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?