Ole Frimer Band

”It doesn't get any better than this, even in the heart of Chicago.”

Citatet stammer fra en anmeldelse fra Billtown Blues Association i Pensylvania USA – skrevet om Ole Frimer Bands seneste udgivelse, ”Live at Blues Baltica”. Det er bare en af de mange fornemme anmeldelser, der er blevet guitaristen Ole Frimer til dels fra USA. Manden der, sammen med sit daværende band Blue Junction, i 2001 blev de første (og stadig eneste) danske modtagere af den eftertragtede amerikanske Real Blues pris. Men også de danske medier er begejstrede for musikken – og for et par år siden karakteriserede BTs Steffen Jungersen bandleaderen således: ”Ole Frimer spiller sin spade med lige dén timing, dét touch og dét swing, der skal til, for at blues (…) skal give mening.” Efter de mange succesfulde år med Blue Junction har Frimer de seneste år afsøgt mulighederne i en kvartet, der ifølge ham selv spiller ”en ny progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion”. Udover Frimers egen eminente guitar rummer bandet endnu en stærk solist i Hammond-esset Palle Hjorth – og en stensikker bund i trommeslageren Claus Daugaard og bassisten Jesper Bylling. Eller som de også skriver i Billtown Blues-anmeldelsen: ”This is a mature band, playing as a single unit, each playing his part in turn and they get the job done with class and all the markings of a band that has been there, done that, and has nothing to prove.”

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?