/media/3370/saint-best.jpg

Saint Best

Dansabel og charmerende synth-pop

Eksotiske percussion beats omkranser det elektroniske synth-pop univers, som bandet Saint Best leverer. Inspireret af nu-disco og new-wave blev Saint Best skabt med et ønske om at lave dansabel electro-pop med referencer til Depeche Mode og Friendly Fires.

Den københavnerbaserede kvartet blev dannet i en askesky, da deres tidligere øvelokale brændte ned sammen med alle deres instrumenter. Branden blev dog en ny begyndelse for bandet: De ødelagte guitarer blev skiftet ud med synthesizere og samplere.

Debutsinglen ‘In the morning’ høstede bandet bred international blogomtale, og har sidenhen udgivet singlen ‘Pacific Girls’, der havde stor rotation på P3 og deres debut-EP “Need You Now”. Saint Best fik deres ilddåb da de spillede på Roskilde Festival 2016 (under navnet George Best) og har siden spillet koncerter i Vega, Pumpehuset, mm..

Med krystalskarpe synths, melodiske falsetter og et solidt skud energi, river Saint Best dig op på dansegulvet, når de til august gæster Live Camp.

Live Camp mentor: Heartbeat Music

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?