/media/3369/sundays.jpg

Sundays

Magnus Jacobsen har gennem det sidste års tid figureret på Aarhus' mindre scener, som solist med sin akustiske guitar og karakteristiske, spinkle stemme. Stemmen kan måske genkendes fra rockkvartetten, Dance With Dirt, men som Sundays er Magnus noget helt andet.

Her er nerve, intensitet og nøgenhed de nøgleord som lader sig manifestere i den 28-årige sangskrivers univers, og med en livebesætning der byder på oceaner af kor og simple, organiske instrumenteringer, er det lige netop hvad lytter og beskuer kan forvente.

I samarbejde med producer, Mads Björn, har Sundays skabt debut EP’en ”The Day Will Come”, hvis i alt 5 skæringer omhandler tematikker som forelskelse, brud og netop søndagens ambivalente position som bindeleddet mellem weekendens kaos af muligheder og hverdagens forudsigelighed - en dag hvor følelser og indtryk kan sidde løst, og hvor alt er muligt og umuligt.
Sundays har kun en mindre håndfuld koncerter på samvittigheden, heriblandt livedebuten på SPOT Festival 2016, og en efterfølgende udvælgelse til RAW Music #1, samt en finaleplads til Fatter Eskil Prisen 2016.

Live Camp mentor: Smukfest Wildcard

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?