/media/2684/randi-go-go-berlin-_dsc3364.jpg

Tak Rocks Udvalgte

Folkene bag Tak Rock er blandt gæsterne til Live Camp, og sammen med bookerne fra Walthers Musikcafé vælger de et band eller en solist fra Live Camp til at optræde i P3 Teltet som ”Tak Rocks Udvalgte”.

Live Camp har siden 2011 været en pre-camp til Danmarks Smukkeste Festival, hvor vi præsenterer vores publikum for en lang række navne fra vækstlaget, der får en god scene at spille på og nogle gode forhold at spille under. Vores ambition er at gøre Live Camp til stedet, hvor vi ser de mest spændende navne fra vækstlaget – alle udvalgt og præsenteret af en lang række forskellige branchepersonligheder og talentinitiativer, der hver især har fingeren på pulsen. 

Hver af de optrædende har således en ”mentor” bag sig, som giver sine udvalgte de bedste anbefalinger og ønsker med på vejen. Blandt mentorerne finder man vores gode samarbejdspartnere fra Royal Unibrew, der selv kører et stort talentprogram under overskriften ”Tak Rock”.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?