/media/2978/header_revpeytonsbigdamnband.jpg

The Reverend Peyton's Big Damn Band

…deliver a sound that lives up to their name, with thick, bass-heavy, blues-based guitar figures and growling vocals accompanied by muscular but minimal drumming and the metallic percussive scratch of a washboard (making them one of the first rock bands to regularly feature the latter instrument since Black Oak Arkansas).

Det er det store amerikanske musiksite AllMusic.com, der skriver sådan om fænomenet The Reverend Peyton´s Big Damn Band – nok kun en trio, men så absolut leveringsdygtige i stor og tung lyd! The Reverend Peyton himself går også og hedder Josh Peyton. Opvokset i Indiana og inspireret af sin fars pladesamling der bl.a. var fyldt med Neil YoungJimi Hendrix, Bob Dylan og andre der trak tungt på amerikansk musiktradition. Som 12-årig fik Josh en guitar og en forstærker – og en musiker var født. Som i alle den slags gode historier dannede Josh selvfølgelig et band og måtte derefter gå en masse grueligt igennem. Heldigvis mødte han undervejs sangerinden og vaskebræt-spilleren Breezy. De to forelskede sig, både sådan helt personligt og musikalsk – og dannede sammen Big Damn Band, der debuterede i 2004 med albummet ”The Pork n´ Beans Collection”. Selvfinansieret og selvudgivet – og solgt af bandet selv ved deres mange koncerter rundt omkring i USA. Sidenhen er det blevet til en lang række udgivelser fra The Reverend Peyton´s Big Damn Band, i dag bestående af Josh, Breezy og trommeslageren Ben ”Birddog” Bussell. Med masser af svedig musik på sporene og underfundige titler som ”Big Damn Nation” (2006), ”The Whole Fam Damily” (2008) og ”Between The Ditches” (2012).

Trioen spiller op mod 250 koncerter om året, og er præcis så tighte som det lukkede gab på en aligator! Så glæd dig til en forrygende omgang tung og sumpet Delta-blues, spillet så det både lyder tidløst og af lige nu. Eller som PopMatters.com skrev i deres anmeldelse af “So Delicious”: “This music may be simple, but it is mighty satisfying. In the processed world in which we live, Reverend Peyton’s Big Damn Band reminds us of what has been lost and shows us how to git it back.”

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?