/media/2917/header_zaralarsson.jpg

Zara Larsson

…one of the most promising talents in pop music (ifølge Time Magazine, der sidste havde Zara Larsson på deres liste over The 30 Most Influential Teens)

Den unge svenske sangerinde har i den grad været i rampelyset de sidste par år, hvor sange som ”Lush Life”, ”Never Forget You” og ”Ain´t My Fault”, har været uundgåelige på radiostationer, streamingtjenester og hitlister verden over. De tre sange har tilsammen rundet en milliard afspilninger alene på Spotify – og ”Lush Life”-videoen er set mere end 400 mio. gange på YouTube! Og selvom Zara Larsson endnu kun er 19 år gammel – så er hun så langt fra en overnight sensation, som man overhovedet kan forestille sig.
I hjemlandet Sverige bragede hun igennem allerede i 2008, hvor hun vandt årets udgave af ”Talang” (den svenske udgave af ”Got Talent”). Hun fik snarligt derefter pladekontrakt og udsendte i 2013 sin første EP ”Introducing”. Her fandt man bl.a. hitsinglen ”Uncover”, der gik #1 i både Sverige, Danmark og Norge. Senere samme år kom den anden EP ”Allow Me To Reintroduce Myself” og i 2014 kom debutalbummet ”1”, der udover ”Uncover” også indeholdt singler som ”Bad Boys” og ”She´s Not Me (pt. 1 + 2)”. I juni 2015 kom ”Lush Life”, som første single fra hendes endnu uudgivne album nummer 2. Sangen blev Zara Larssons adgangskort til international succes – og gik Top 5 over det meste af Europa og fik firedobbelt platin hjemme i Sverige. Larsson fulgte op med endnu et smash hit i form af ”Never Forget You”. Hun samarbejdede med Tinie Tempah på ”Girls Like” og med David Guetta på Euro 2016-sangen ”This One´s For You”. Og udsendte så solosinglerne ”Ain´t My Fault”, ”I Would Like” (der pt. er nomineret til to Brit Awards) og helt aktuelt "So Good" (feat. Ty Dolla Sign). Zara Larssons nye album skulle være lige på trapperne – og sangerinden lover, at der er musik til alle på det: “I think everyone would like at least one song on it. There’s something for everybody. I’m trying to mix the sounds a little ’cause I don’t wanna do just R&B, just ballads or just super pop ’cause I do love all types of music.” 

Bonusinfo: Zara Larsson er ikke bare popstjerne og stilikon – men også erklæret feminist og stor fan af Beyonce, som hun har beskrevet således i Harpers Bazar: ”She's almost an activist. She's very smart and clever and she seems so humble and sweet and hard working and that is really an inspiration to me.”

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?