/media/3539/kda_smukfest_under_event_kaerligheden_fre_noegen_kanoraes_2017_ks0r1q38d7.jpg

Bare baller og blottede løg

Igen i år var der stor opbakning, da Caspers Kanoræs løb af stablen. Otte friske fyre smed kludene i kampen om en lækker præmie – og det var ikke uden drama.

Skrevet den: 11. august

Klokken 13 lød startskuddet til en konkurrence ud over det sædvanlige. Publikum fik syn for sagen, da der både skulle bøjes og strækkes i disciplinerne ”bund en øl”, ”saml et telt”, ”kanosejlads” og ”bund en Underberg”. Deltagerne var nemlig noget sparsomt klædt på – splitterravende Hans Jørgen og kun iført gummistøvler.

Hold fire kom bedst fra start men mødte problemer så snart, de ramte vandkanten. Her kunne publikum være vidende til Titanic volume to, da deres båd langsomt slugte vand og søgte til bunden af søen. Med fart over feltet, indhentede de tre andre par den synkende skude, og snart stod det klart, at par nummer to skulle løbe med sejren. De to glade drenge vandt partout armbånd til næste års Smukfest og blev fejret med både champagnebad og konfettirør.

Klovn er inspirationen
Det er ikke tilfældigt, at deltagerne dyster, som gud har skabt dem. Konkurrencen er nemlig inspireret af filmen Klovn, hvor Casper Christensen flygter i en kano uden en trævl på kroppen. Heraf kommer også navnet Caspers Kanoræs. Generthed og frygt for det nøgne er lige præcis to ting, du hverken finder i Klovn eller dagens friske konkurrence.

Foto: Kim Daugaard

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?