/media/1095/header_hotelt.jpg

"Dumme pikænder!"

"Dumme pikænder! I smadrer vores lejrtradition!" – sådan er der desværre nogle gæster, der siger, fordi grænsen for hvor mange Hotelte den enkelte Smukling kan købes sættes ned fra 5 til 2. Men sådan er det desvære nødt til at være.

Skrevet den: 13. december

Det kan være svært at gøre 50.000 mennesker glade på én gang. Sædvanligvis lykkes det rigtigt godt i uge 32, når Smukfest afvikles, men inden vi kommer til den glade, festlige uge, skal der planlægning til.

Hvem skal man på Smukfest med i år? Har man overhovedet råd til det? Feriedage nok? Hvor skal vi bo? Dét og meget mere er der ritualer og procedurer omkring, og meget vejer for og imod en tur til Skanderborg – selvfølgelig mest for!

Den dag, hvor der åbnes for salget af det, vi kalder boformer – frivilligt tilkøb af ekstra skøn festivalbolig – er de senere år blevet mere og mere intens. Til den kommende festival hedder datoen 14. december. For at alt går fair til, har Smukfest derfor allieret sig med Combine, som er specialiseret i billetsalgsløsninger. Smukfest er den eneste festival i Danmark, der har egen shop, fordi det giver os de bedste muligheder for at give dig som billet/boformskøber en god oplevelse. Målene er: Pisset må ikke gå ned. Og alt skal være så retfærdigt som muligt.

Det gik historisk godt i december 2015, hvor de tusindvis af brugere oplevede minimale problemer ved boformssalget. I de få tilfælde, hvor der VAR sket fejl, hjalp vi folk bedst muligt. I år vil det foregå på tilsvarende vis med et køsystem, funktion til overdragelse af boformer (og billetter for den sags skyld), mulighed for at sælge uønskede ting til den første på ventelisten osv. Særlige systemer, som er unikke for Smukfest, hvoraf nogle derfor koster et mindre gebyr at benytte sig af.

Den største forandring vedrørende boformssalget er, at max-antallet for, hvor mange der kan købes af hver enkelt kunde, er sat ned. I 2015 5 stk Hotelte og/eller Campingvognsbilletter, i år max 2 stk. af hver type.

Det har affødt frustration i de store lejre, som hvert år slår sig ned på Smukfest og har en fed uge sammen – og det forstår vi godt. Det er den primære årsag til, at vi ikke har sænket loftet for længe siden. Men interessen for festivalens boformer er nu så massiv, at tiden er kommet.

Det er ikke muligt pt. at imødekomme ønsker om at tilgodese store lejre, høj anciennitet på festivalen etc. OG samtidigt dæmme op for boforms/billethajer.

Havde vi IKKE sænket max-antallet, ville det utvivlsomt være basis for frustration hos dem, der måske går forgæves ved boformssalget, ligesom det var tilfældet efter det historisk hurtige billetsalg 1. december. Nu har vi valgt at gøre det – og det bifalder dem, der frygter boformshajer og kun skal bruge få Hotelte, mens de store lejre er sure. Et dilemma!

Smukfest har gjort igen gjort sit bedste og krydser alle tilgængelige fingre for, at lige netop DU og DIN lejr får mulighed for at købe de boformer, I ønsker jer. Få et par tips her. Og worst case: Tag jeres eget telt med og lav en old school lejr - vi åbner helt nye områder for medbragt telt i 2017. Not bad...

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?