/media/2220/giv-din-sovepose-videre.jpg

Giv din sovepose videre

Gør noget smukt og giv din sovepose, dit telt eller liggeunderlag videre til flygtninge på Lesbos i Grækenland.

Skrevet den: 11. august

Nu er Smukfest 2015 ved at være slut, og i den forbindelse er der nogle søde og meget smukke mennesker, der har startet en indsamling af brugte soveposer, telte og liggeunderlag til flygtningene på Lesbos i Grækenland. 

Initiativtager Katja Skov Linde og Bruno Nielsen fra foreningen Alken er gået sammen i et samarbejde med Indsamling til flygtningene på Lesbos. Læs mere om det på deres Facebook-side her

"Skulle man have lyst til at støtte et godt formål med sit telt, sovepose eller liggeunderlag, så pak det godt ned og efterlad det på KærligHeden eller Holst i små bunker. Så vil en gruppe frivillige samle det hele sammen, mandag eftermiddag, hvorefter det fragtes afsted," siger Katja Skov. 

De arbejder lige nu på at lave nogle "startposer" med de mest basale fornødenheder til alle flygtninge, og her vil det være guld værd, med en sovepose pr. mand.

Nogle smukke sponsorer er Dansk Supermarked, Transcargo og Eriks Fragt -Danske Fragtmænd har støttet sagen, og sørget for donation af transporten til Lesbos.

Så hvis du har en sovepose, et liggeunderlag eller en sovepose, som du alligevel ikke tager med dig hjem, så pak det godt ned og efterlad det på KærligHeden eller Holst i en fin lille bunke hvor din lejr stod. Så kommer de skønne frivillige og sender det videre for dig - Det er altså smukt!

Hvis du derimod kunne tænke dig at hjælpe til med at indsamle, mangler der stadig frivillige hænder. Det starter mandag den 10. august klokken 14. Du kan finde gruppen for de frivillige lige her.

 

Parallelt med indsamlingen af grej til flygtninge i Grækenland, er der et andet projekt på Sølund. Her kan du donere din sovepose, telt eller lignende til danske hjemløse. Se efter fixpunkt 30.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?