/media/3409/header_smukide.jpg

Har du Den Smukkeste Idé?

Under sidste års festival mixede vi iværksætteri, festivaludvikling og underholdning live på Smukfest. Det gør vi igen i 2017, så kom med din bedste festivalidé allerede nu!

Skrevet den: 27. juni

Danmarks Smukkeste Idé er en konkurrence, som afvikles live på Udsigten, og den handler om gode festivalidéer. Holdet fra DR programmet “Løvens Hule” kommer på scenen og vurderer de bedste idéer – det er Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch. Hver “løve” råder over 25.000 kr af festivalens penge – så i alt 125.000 investeres i den/de bedste Smukfest-idéer. Vært på dagen er Brian Mørk.

Idéen BLIVER gennemført på Smukfest i fremtiden, hvis den ligger indenfor budgettet og lovens rammer. Det kan være spøjse maskiner, festlig kunst, innovative boformer, ny teknologi m.m.

Inden du kan præsentere din idé for disse succesfulde topchefer og iværksættere, skal du indsende et oplæg til Smukfests team. Vi udvælger de egnede kandidater til konkurrencen Den Smukkeste Idé på Sherwood Scenen. Indsend en beskrivelse af din idé, hvordan den gør Smukfest endnu bedre, og hvordan den praktisk og økonomisk kan gøres til virkelighed. Send til carlo@smukfest.dk senest 24. juli 2017.

Vigtigt: Du, der har idéen, skal selv være med til at realisere den! Så bliver det bedst.

Fra Danmarks Smukkeste Idé anno 2016 har vi bl.a. arbejdet videre med en app til Smuk deleøkonomi og en bruser på campingområdet, hvor man kan betale med tomme dåser!

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?