/media/3563/kda_smukfest_under_reportage_andet_-x-tra_keyword_mandatory-_soen_andet_-x-tra_keyword_mandatory-_2017_mjd51m01bq.jpg

Søndag i Sherwood

Er du til Smukfest T-shirt eller Pikachu-hat? Hvad med en fræk tatovering? Eller kribler det i fingrene for at strikke? Søndagen på Sherwood klarer det hele.

Skrevet den: 13. august

I morgen venter virkeligheden, men der er længe til, og i dag er heldigvis stadig anti-dagligdag. Få det maksimale ud af Smukfests sidste timer på Sherwood, der ikke går ned i tempo. Festen fortsætter til midnat i Stjernen. Baren der byder på kolde øl og god solid rock, ligger i bunden af området lige ved indgangen til festivalområdet. Start dagen her, og når sulten melder sig, skal du op i Hollændersvinget, der laver festivalens måske bedste fritter, dessertwraps og sunde pandekager, samt vegetarlækkerier.

Kig over til Skals Højskole på den anden side af gaden, hvor du kan komme på ballontur og give en maske til fællesstrikkeriet. Forbi Phustagen, hvor tøjboderne fra bl.a. Mos Mosh og Kirkens Korshær tilbyder designerkluns og genbrugstøj. Selv en Pikachu-hat kan vi klare. Det er også her, du kan få massage og hudplejeprodukter, så du kan forkæle dig selv hjemme i den virkelige verden. Er modet ikke til et permanent minde fra Bøgeskoven, kan en midlertidig tatovering være løsningen.


Foto: Kim Daugaard

På den anden side af indgangen til festivalpladsen ligger Sminkedåsen, og her kan du få rettet op på en uges festival. Ikke fordi vi synes, at du har brug det. Du er smuk som du er, men alligevel... Har du tager ungerne med, kan de få sat håret af de dygtige damer.

Gå ned mod dineren, hvor du skal træffe et valg. Skal du have burgere med ekstra bacon, eller er det blevet til til mere lødig kost? Farmors Flæsk er et godt bud på det sidste, mens Mucho Nacho kan give en deler, mens du nyder en kold øl foran Sherwood Scenen.

Peter og de andre kopier starter et pakket musikprogram, hvor du finder både superkarismatiske Fallulah, bluessensationen Thorbjørn Risager & The Black Tornado. Rapperne Wanner og JonasForFanden er et besøg værd, når Specktors går på, og til dem der holder ud til slut, takker Djämes Braun af klokken 21.


Foto: Kim Daugaard

Husk også at kigge forbi Smukshoppen og få dit officielle Smukfest gear med hjem. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Smukfest Rom og Gin er udsolgt, men der er stadig et væld af smuksager heroppe. Tøj, bælter, keychains, klistermærker, højttalere og mange mange andre ting.

Når du så er færdig her, er du nået til den anden ende af Sherwood. Så vender du bare om og tager turen tilbage igen.

 

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?